Artikkel fra Før og nå 2005

I desemberutgaven 1855 av populære Skilling-Magazin kunne akerboerne lese om «Akers nye Kirke paa Kalvehougen».

Skilling-Magazin til allmennyttige kundskabers utbredelse regnes som Norges første ukeblad, og ble utgitt fra midten av 1830-tallet til 1891. Som det fremgår av magasinhodet, så redaksjonen seg som en folkeopplyser i langt større grad enn dagens ukeblader er det. Utbredelsen var stor, og populært stoff i Skilling-Magazin var reiseskildringer, skjønnlitteratur, historiske beretninger og opplysningsstoff.

Aker nye Kirke paa Kalvehougen

Idet vi levere ovenstaaende Tegning af den nye kirke på Kalvehougen, som Onsdagen den 12te d. M. skal indvies, vil vi ledsage den med nogle Bemærkninger om Kirkens Tilblivelseshistorie.

Akersokningenerne havde allerede i længer Tid følt Trangen til flere Kirker, da den gamle paa Akersbakken var altfor liden til det store Sogns Behov. Man besluttede derfor at bygge to nye Kirker, en for Vestbygden og en for Østbygden. For imidlertid at spare Utgifterne til Tomt og en del Bygningsmateriale skulde derfor den gamle Kirke på Akersbakken nedrives. Men neppe var denne Beslutning bleven bekjendt for Kristianias Indvaanere, førend de ilede med at nedlægge Protest mot denne Vilkaarlighet og Vandalisme. – Vore Læsere erindre vistnok den lanvarige Feide, der i den Anledning udspandt sig mellom Hovedstadsbladene. Kampen der begynte nogle Dager efter at Beslutningen var fattet, (i November 1851), vedvarede lige til det følgende Aars Sommer, og førtes den hele Tid med Iver og Udholdenhet og mangen Gang i de skarpeste Ordelag mellem de stridende Parter. Kampen fik imidlertid det bedste Udfald. Interessen for den gamle, ærværdige Kirke vaktes, især da man erfarede, at der var al Rimelighed for, at den skrev sig fra Kong Olav den hellige, (d. 1030*). Kristiania Bys Formand- og Represæsentantskab begyndte derfor Underhandlinger om kjøbet af Kirken for at bevare den og tilbød en Sum af 4000 Spd; den nidkjære «Forening til Norske Fortidsmindesmærkers Bevaring» tilskjød 700 Spd., Akerssokningerne selv 1300 Spd. og Byens Indvaanere 2000 Spd., til sammen 8000 Spd., hvorfor endeligt Akers Sogns Representantskab solgte den, dog paa den Betingelse, at Akers Menighed i et tidsrum af 50 Aar skulde have Ret til at benytte Kirkegaarden.

Da nu denne sag lykkeligen var bragt til Ende, skred man til iverksættelsen af den anden Del af Planen, og i Akers Sogns Repræsentantskabs Møde den 2den Oktober 1852 fattedes den Beslutning, at en ny Kirke skulde opføres paa Kalvehougen.

Den paafølgende Vaar (1853) blev Værket paabegyndt efter Arkitekt Schirmers Tegning og under hans Bestyrelse, og det møisommelige Arbeide med Planering og Gravning i det haare Fjeld gikk saa hurtig fra Haanden, at man allerede midtsommers den 15de juli 1853 kunde nedlægge Grundstenen til den nye Kirke, hvis Mure allerede havde bgyndt at hæve sig over Jorden. Efter at pastor P.A. Jensen havde holdt Indledningstalen og en sang af A. Munch var afsjungen, nedlagte Ordføreren, Bankadministrator A. B Stabell, i en Fordybning i Grunden en Blykasse med Landets Mynter, et Exemplar af de ved Lejligheden afsjungne tvende sange af A. Munch og P.A Jensen, samt et pergamentbrev af følgende Indhold:

«For at Afhjelpe det Savn av rummelige og gode Kirkepladse, som Akers Menigheds betydelig tiltagne Folkemængde i længre Tid havde følt, besluttede Repræsentasjonen d. 2den oktober 1852 at bygge denne nye Kirke, hvortil Grundstenen lægges i dag d. 15de juli 1853, Kong Oskars den førstes tiende Regjeringsaar, af formandskabets Ordfører, Adolf Bredo Stabell, efterat en Tale er holdt af den residerende kapellan Peter Andreas Jensen. Arkitekt er Heinrich Ernst Schirmer. Murmester Carl Unger og Tømmermester Poul Edvard Bielenberg skulle udføre de viktigste Arbeider, til hvis Tilsyn m. m. er valgt en komite, bestaaende af Hans Grimelund, Oluf Roll, Johan Brandt, Ole Arntzen Lützow og Harald Arnesen.

Vi anbefale denne vor nye Kirke i Gud den Almægtiges Varetægt til mange kommende Slægters Velsignelse i Troen paa vor Herre Jesus Christus».

Efter 2 1/2 aars Forløb staar nu Kirken der færdig og venter kun paa Indvielsen, der, som sagt, skal finde Sted Onsdagen den 12te d. M., for at Kunne tages i Brug. Dens bygning og hele Indredning skal koste mellom 18 og 20.000 Spd., en Sum, der vidner om den kjærlighed for et værdig Gudshus, Akersokningerne have lagt for Dagen, en ikke saa ringe Sum, naar dertil kommer, at de privat samlede det omtalte Beløb 1300 Spd. for at bevare den gamle Kirke, hvortil saa mange af deres Minder knyttede sig.

Foreløpig skal vi bemærke, at Kirken, der er bygget i gotisk Stil og har en velvalgt, fri og herlig Beliggenhet, eier et lidet, men smugt Orgel, ligesom Kirken i gotisk Stil, forfærdiget af orgelbygger Brantzeg, samt tvende klangfulde Klokker, en større og en mindre, hvis Indskrifter lyder saa:

(paa den største, der vender mot Øst:)

GAAER IND I GUDS PORTE
MED PRIIS. I HANS FORGAARDE
MED LOV. PRISER HAM OG
VELSIGNER HANS NAVN.
SALIG ER DET FOLK
HVIS GUD ER HERREN

(Paa den mindste, mod Vest:)

TIL HERRENS PRIIS
TIL MENNESKERS TRØST. OVER
AKERS DAL JEG SENDER MIN
RØST. SAA VIDE JEG LADER MIN
KLANG UDGAAE. AT KALDE TIL
KIRKEN STORE OG SMAAE.
SAA BLIDELIG RINGER JEG IND TIL
FRED. HVER SLÆGT SOM LÆGGES
I GRAVEN NED. GUD HERREN
SIGNE MIN VENNLIGE KLANG OVER
DENNE BYGD. GJENNEM TIDERNES
GANG.

Paa begge Klokker staar:

STØBT AF O. OLSEN GAARDEN
NAUEN VED TØNSBERG AAR EFTER
CHRISTI FÖDSEL 1854.

Vi slutter disse linjer med hint ovenfor nævnte smukke digt af A. Munch, der blev afsjungen ved Grundstenens Nedleggelse:

Liflig vi høre i sommerens Stund
Salmer fra Sø og fra Skove, –
Fuldt dog til Gud at oplade sin Mund
Mennesket ene kan vove.
Derfor vi samles på indviet Grund,
Gud at love.

Derfor vi grunde mot Haab
og mod Tro
her nu et Hus til Guds Ære:
af denne Sten skal vor Tanke opgro,
fast skal den Hvælvingen bære,
hvor der skal blive, i Helligdoms Ro,
godt at være.

Snart over Akers Dal i det Blaa
endu et Spir skal opstige,
og i fra Jordlivets Boliger smaa
pege mot Himmelens Rige,
pege og blinke,mens Slægter opstaa,
Slægter vige.

Blidt denne Mur gjennem
Tidernes Gang
Vidne fra vor tid skal bringe,
let fra dens Hvælving i Bøn og Sang
Andagt skal hæve sin Vinge, –
Dødslyd og Livslyd derfra over Vang
høit skal klinge.

Kirkens Indre er paa engang simpelt og storartet. De hvide, glatte vægge, de slanke Søiler, de høie spidsbuede Vinduer, Alt gjør et hærligt Indtryk paa Beskueren, naar han for første Gang træder ind i denne lyse og rummelige Kirke. Den Stil, hvori den er bygget, vidner om en ganske anden Smag end den, der var raadende under de højsalige dansk-norske Oldenburgere, da man behagede sig i at bygge Kirker i Form av Fuglebure og firkantede Kasser, – og man derfor, være de Mænd takskyldige, der i saa henseende har bibragt Landet en bedre Smag, og isærdeleshed den Mand, der ved den her omhandlede Kirke i saa høj grad har forskjønnet Hovedstadens Omegn.

Over Indangen har, som sædvanlig, Orgelet fin Plads; paa begge Sider foran dette er der mellom Væggen og de to nærmeste Søjler bygget tvende Gallerier med Pladse for omtrent femti Personer. Et lignende Galleri er opsat allerinderst i Langskibet paa højre Side ved tredje og fjerde Søjle. Lige overfor dette paa venstre Side staar ved den tredje Søjle den med Udskjæringer, Guld og Fløjl rigt utdstyrede Prædikestol. Paa begge Sider av langskibet staar benke til et betydelig Antal Tilhørere.

Midt for Indgangen staar oppe i Koret Alteret uten Prydelser, men beskinnet af Dagslyset, der fra alle Sider strømmer ind gjennom de høje Buevinduer og omgiver dette Kirkens Allerhelligste med en straalende Glands.

♦ ♦ ♦

Den 12te December tonede Kirkens Klokker for første Gang over Akersdalen For at kalde Menighetden til det nye Herrens Tempel, som den Dag skulde indvies. En talrik Masse fra By og Bygd havde forsamlet sig for at overvære denne højtidelige og sjeldne Handling. For at forhindre Trængsel og Uorden havde man uddelt Adgangstegn til et vist Antal, som Kirken antoges at Kirken kunne rumme foruden de Indbudne, der havde samlet sig paa gaarden Ullevold, for derfra i Processjon at begive sig til Kirken.

Kl. 11 ankom processjonen anført av omtrent tyve Præster, der var komne sammen fra Kristiania og de omliggende Bygder. Ved dens Indtræden i Kirken tonede Orgelets mægtige Toner, og Salmen: «I Jesu Navn skal al vor Gjerning skje», istemtes af den hele Menighed. Efterat de Indbudne havde indtaget de dem anviste Pladse, begav Præsterne sig til Sakristiet, hvorfra de atter vendte tilbage iførte fine hvide Messehager og knælede ned foran Alteret. Det var et højtidlig Øjeblik, da alle disse hvidklædte, alvorlige Mænd i stille Andagt knælede ved Alterets Fod, omgivende sin gamle ærværdige Biskop, der i sit Bispeskrud forrettede Bønnen ved Alteret, medens Fængselsprest Lund holdt en Ingangsbøn.

Efterat Biskopen havde messet, og en Salme var afsjungen, talte Stiftspovst Rode i Kordøren, hvorpaa Sognepræsterne Tangen og Hald, Garnisonspræst Boyesen og de residerende Kapellaner Wexels og Jensen oplæste enkelte Afsnit af den Hellige Skrift, medens Menigheden mellem hvert af de oplæste Afsnit afsang et vers af Salmen No. 106 (Guldbergs Salmebog.)

Da atter en Salme var affsjungen, betraadte Biskop Arup Præedikestolen og holdt Indvielsestalen over følgende ord av Davids 96de Salme (6te til 9de Vers):

«Majesteæt og Hæder er for hans Ansigt, Styrke og prydelse er udi hans Hellig-Dom.» «Fører til Herren, I Folkeslægter, fører til Herren Ære og Styrke!» «Fører til herren hans Navns Ære, frembærer Skjænk og kommer i hans Forgaarde.» «Tilbeder for Herren i Hellig Prydelse, bæver for hans Ansigt, al Jorden!»

I gribende ord nedbad den ærværdige Gubbe Herrens Velsignelse over det nye Tempel, der var opreijst til hans Ære og Bir, over de levende og kommende Slægter, og endte sin dejlige Prædiken med den sedvanlige Bøn for Kongehuset og Fædrelandet.

Da Biskopen havde endt sin sin Tale, blev Salmen: «Hvor herlig skal Guds Kirke staa», afsjungen, hvorpaa Biskopen atter messede, og pers. Kapellan Domaas sluttede den smukke, højtidelige Fest med en Bøn i Kordøren.

Den 12te December 1855

Fra Skilling-Magazin Nr 48, 1855